Kaffens historie i Bolivia

Geografi og miljø

Bolivia ligger i den vestlige del af Sydamerika og dækker et areal på 1.098.581km2. Andesbjergene strækker sig over det vestlige Bolivia og danner landets tre geografiske hovedregioner: det bjergrige højland og Altiplano i vest, de semitropiske Yungas og tempererede dale på de østlige bjergskråninger, og det tropiske lavland, der strækker sig over de nordlige og østlige regioner, kendt som Oriente.

Kaffe

Kaffeproduktionen i Bolivia er koncentreret i landområderne i Yungas, hvor ca. 95% dyrkes. Andre dyrkningsområder omfatter Santa Cruz, Beni, Cochabamba, Tarija og Pando. Selv om der er kommercielle landbrug og haciendaer, har regeringens jordreformer eksproprieret de fleste store landområder og omfordelt dem tilbage til landbofamilier. Disse små jordlodder varierer fra 1 til 8 hektar og producerer mellem 85-95% af Bolivias kaffe, hvoraf det meste er af Arabica-sorten og økologisk dyrket.

Bolivia har alle ingredienserne til at være en kaffeproducent af høj kvalitet, såsom højde, frugtbar jord og en regelmæssig regntid. Men det barske terræn og manglen på infrastruktur og teknologi gør kvalitetskontrol efter høst til en udfordrende opgave. Midler fra udviklingsagenturer søger at etablere forarbejdningsfaciliteter i landdistrikterne, så bønderne har adgang til ressourcer, der kan hjælpe med at sikre kvalitetskorn og samtidig øge værdien af deres produkt.

Mere end 70% af kaffehandlen eksporteres af 28 private virksomheder. Den resterende del af handlen foregår gennem bolivianske kaffekooperativer, som der er 17 af. Både den private og den kooperative sektor er medlemmer af Bolivian Coffee Board, eller Cobolca. De fleste bolivianske (grønne) bønner eksporteres til USA, Tyskland og andre dele af Europa, Rusland og Japan.

Kaffekrisen

Den globale kaffekrise har haft en ødelæggende indvirkning på landbefolkningen i Bolivia og på økonomien som helhed. Med kaffepriser så lave som 0,40 USD i begyndelsen af 2002 var mange producenter ude af stand til at dække produktionsomkostningerne. På trods af en prisstigning i 1997 har kaffeproduktionen og dens værdi på det internationale marked været støt faldende siden begyndelsen af 1990'erne. Kaffens rolle i den nationale økonomi har svinget baseret på den meget ustabile internationale råvarepriseller New York-prisen. I 1997 eksporterede Bolivia 6.725 tons råkaffe og modtog 26.040.000 dollars, hvilket betyder, at hvert ton var ca. 3.872 dollars værd. I 2003 var eksporten af råkaffe imidlertid på 4.453 tons, og fortjenesten var kun 6.389.000 dollars, hvilket betyder, at prisen for hvert ton kun var 1.423 dollars. Denne svimlende prisulighed afspejler (i mindre grad) kaffeøkonomiens naturlige boom- og vækstcyklusser, hvilket gør småbønderne meget sårbare over for cykliske prisstød.

Skovrydning til landbrugsdyrkning og eksport af tømmer er en alvorlig trussel mod miljøet og biodiversiteten i Bolivia. Jorderosion forårsaget af kvæggræsning og ikke-bæredygtige landbrugsmetoder som afbrænding er også blevet et stort problem, især for traditionelle landmænd. Vandforurening skader også jorden.

Alligevel er der håb i horisonten. Bolivia arbejder i øjeblikket på at transformere sin kaffesektor, udvikle infrastruktur som forarbejdningsanlæg, der ikke fandtes før, og lede efter et specialiseret marked for kaffe til bedre priser. Mange forudser også, at Bolivias krig mod narko vil have betydelige fordele for kaffeindustrien og give øget finansiering og udviklingsmuligheder for kokainavlere, der overgår til lovlige former for landbrug.

Aktivisme og social forandring

I de sidste par år har specialiserede mærkningsordninger (Fair Trade, økologisk og skyggedyrkning) og kooperative bevægelser vundet frem blandt forskellige producenter af råvarer på landet, herunder varer som kaffe, kakao, bananer og kunsthåndværk. Formålet med disse initiativer er at fremme bæredygtige levevilkår, forbedre arbejdsforholdene, tildele kredit og tilskynde til økologiske landbrugsmetoder såsom biodiversitet, samtidig med at produktiviteten opretholdes. Producentkooperativer dannes generelt som et middel til at opbygge solidaritet, dele viden og færdigheder og bryde ud af det udnyttende konventionelle landbrug. Et af de mest indflydelsesrige og gavnlige aspekter ved denne kooperative struktur er, at en del af kooperativets indkomst doneres til sociale projekter, samfundsudvikling og teknisk uddannelse.